Er svæveflyvning ikke farligt?

Ja – og nej. Bevæger du dig gennem luften i 1.000 meters højde med hastigheder på mellem 100 og 200 km/t, indebærer det naturligvis en vis risiko. Men gennem et højt uddannelsesniveau for svæveflyvepiloter, meget omfattende sikkerhedsforanstaltninger og omhyggelig vedligeholdelse af materiellet, sikrer vi os mod uheld. Statistikkerne viser da også at havarier med svævefly er yderst sjældne.

Din daglige tilværelse er fyldt med risici, og meget af din dømmekraft går med at vurdere disse daglige risici, som du hele tiden udsætter dig for. Hvis ikke alle bilister holdt til højre på tosporede veje, ville det jo gå galt, og hvis du kører for hurtigt rundt i et sving, vil det også gå galt. Står du på en høj stige, udsætter du dig for en risiko. Går du over vejen, eller står du på en togperron, udsætter du dig for en risiko. Og sætter du dig op i et svævefly, udsætter du dig også for en risiko.

Inden du foretager dig en af disse handlinger, foretager du en risikovurdering.

Første gang du udfører en handling, som du vurderer indeholder en risiko, er du (antageligt) meget forsigtig, men efterhånden som erfaringen og rutinen indtræder, overgår du til at foretage risikovurderingen ubevidst. Efterhånden anser du ikke længere handlingen for at indebære en latent risiko, da du nu har indhentet erfaring og kender til reglerne for at omgås denne risiko fx gennem en omhyggelig uddannelse. Du foretager dagligt mange ubevidst risikovurderinger, og disse vurderinger sørger for, at du hele tiden holder dig på den sikre side. Uanset om du kører bil på en tosporet vej, krydser gaden eller svæveflyver.

arne-landing
Her lander Arne Boye Møller sikkert efter at have fuldført dagens opgave til DM i 2007. Foto: Jacob Thomsen

Fakta: Energikilder

Svæveflyvepiloter bruger tre slags opadgående luftstrømme:

Termik: Solens opvarmning af jorden udløser søjler af opadgående luftstrømme. Kaldes også termikbobler. Termik er den naturkraft som svæveflyvepiloter udnytter ved at cirkle indeni den opadgående luftsøjle.

Skræntvind: Når vinden blæser ind mod en skrænt, klint, bakkekam eller bjergvæg tvinges luften til vejrs, hvor svæveflyvepiloten kan udnytte dette ved at flyve langs med skrænten.

Bølger: I bjergegne kan dette vejrfænomen opstå, som principielt er det samme som skræntvind. Men bølger dannes ved at luftmassen, efter at have været tvunget til vejrs og derefter ned igen af flere bjergkæder, laver en bølgebevægelse, som kan gå meget højt op i atmosfæren. Det er ikke ualmindeligt at bølgen når op i 10 km's højde, som er den højde trafikfly færdes i. Svæveflyvepiloten udnytter bølgen ved at flyve på langs af bølgens forside, hvor det stiger hele tiden.

Bølger kan også i meget sjældne tilfælde opstå over Danmark.

 

Video - Svæveflyvetur