Instruktørerne

Alle instruktører er meget erfarne piloter, som er særligt egnede til at undervise. Alle danske instruktører har gennemgået den samme specialistuddannelse for at kunne instruere nye pilotaspiranter.

Nøgleordene er sikkerhed, engagement og motivation. Dansk svæveflyvning holder et meget højt sikkerhedsniveau med en god teoretisk uddannelse og mange intensive praktiske øvelser. Flyvesikkerhed – i daglig tale FLYSIK – har en fremtrædende plads i svæveflyveklubberne, hvor det bl.a. er instruktørerne, som holder øje med sikkerheden.

ASK21-lander
Instruktøren sidder altid i bagsædet. Her har pilotaspiranten fuld koncentration under den sidste del af landingen. Foto: Per Givskov