Motorsvæveflyvning

Der findes også deciderede motorsvævefly. Vejret er ikke altid egnet til svæveflyvning, hvilket har ført til opfindelsen af motorsvæveflyet. Motorsvæveflyet, eller som det kaldes: Touring Motor Glider (TMG), ligner et svævefly med lange vinger og er forsynet med en fast motorinstallation i næsen af flyet. TMG'er har plads til to personer og er efterhånden blevet meget udbredte. De fleste svæveflyveklubber har en TMG, så der kan også flyves længere ture på dage, hvor der ikke er termik. Det kan fx være om vinteren (hvor der ikke er termik i Danmark) eller en sommerdag hvor solen skinner fra en skyfri himmel.

RotaxFalke
En Scheibe SF25C Falke med Rotax 100 hk motor. Et meget udbredt motorsvævefly, som også kan udføre flyslæb. Foto: Ole Steen Hansen

TMG flyvning kan imidlertid nemt tage kampen op med traditionel motorflyvning, hvor en TMG kan have rejsehastigheder på 200 km/t og en rækkevidde på 1.000 km, og timeprisen er meget lavere.

En pilot med S-certifikat kan efter at have opnået en vis rutine i svæveflyvning omskoles til TMG flyvning. Et S-certifikat giver altså direkte adgang til motorsvæveflyvning.

Svævefly med hjælpemotor

Mange moderne svævefly har indbygget en hjælpemotor, der kan bruges, når der ikke er termik. Motoren sidder ofte inde i kroppen bag piloten og kan klappes ud, når der er behov for det. Motoren bruges ofte lige efter spilstarten, hvis der er langt til den nærmeste termikboble, eller når piloten "løber tør" for termik, og derfor må have hjælp til at flyve hen, hvor termikken er eller måske helt flyve hjem.

Duo Discus XLT
En Schempp-Hirth Duo Discus XLT med motoren udfældet. Foto: Ole Steen Hansen

Fakta: Energikilder

Svæveflyvepiloter bruger tre slags opadgående luftstrømme:

Termik: Solens opvarmning af jorden udløser søjler af opadgående luftstrømme. Kaldes også termikbobler. Termik er den naturkraft som svæveflyvepiloter udnytter ved at cirkle indeni den opadgående luftsøjle.

Skræntvind: Når vinden blæser ind mod en skrænt, klint, bakkekam eller bjergvæg tvinges luften til vejrs, hvor svæveflyvepiloten kan udnytte dette ved at flyve langs med skrænten.

Bølger: I bjergegne kan dette vejrfænomen opstå, som principielt er det samme som skræntvind. Men bølger dannes ved at luftmassen, efter at have været tvunget til vejrs og derefter ned igen af flere bjergkæder, laver en bølgebevægelse, som kan gå meget højt op i atmosfæren. Det er ikke ualmindeligt at bølgen når op i 10 km's højde, som er den højde trafikfly færdes i. Svæveflyvepiloten udnytter bølgen ved at flyve på langs af bølgens forside, hvor det stiger hele tiden.

Bølger kan også i meget sjældne tilfælde opstå over Danmark.

 

Video - Motorsvævefly