Flyvning fra Svæveflyvecenter Arnborg

Flyvning

Arnborg er åben hver dag i sæsonen for flyvning fra marts til november. Der er mulighed for flyslæb og spilstart. Har man nogle dage fri kan man altid tage til Arnborg og flyve. Når man vil flyve fra Arnborg, kan man enten tage sit eget fly med eller låne et af egen klubs fly eller leje et af Arnborg fem fly

Arnborg har fem fly til rådighed, som medlemmerne kan leje:

En tosædet Puchazc, fremstillet i Polen af PZL Bielsko. Flyet egner sig til grundskoling og videregående skoling af fx instruktører. Flyet er desuden godkendt til kunstflyvning.

En ensædet Discus, fremstillet i Tyskland af Schempp-Hirth Flugzeugbau GmbH. Flyet egner sig til at give nye piloter den første træning i strækflyvning og konkurrenceflyvning.

En ensædet LS8, fremstillet i Tyskland af DG Flugzeugbau GmbH. Flyet egner sig især til konkurrenceflyvning i standardklassen.

En tosædet Duo Discus XLT, fremstillet i Tyskland af Schempp-Hirth Flugzeugbau. Flyet egner sig til videregående træning af konkurrencepiloter og til decideret konkurrenceflyvning.

Et tosædet motorsvævefly (TMG), Rotax Falke, fremstillet i Tyskland af Scheibe Aircraft GmbH. Flyet egner sig til turflyvning men er også udstyret med slæbekrog, så det kan også bruges til flyslæb.

Medlemmer af DSvU kan som nævnt leje disse fly forudsat man er omskolet til og godkendt til flytypen. Der findes et reservationssystem, så man på forhånd kan reservere et fly.

I ydersæsonen, dvs. i marts og oktober er der erfaringsmæssigt ikke stor efterspørgsel på flyvning, hvorfor der er indført tilkaldevagt for slæbeilotenberedskabet.

Briefing

Der er briefing hver dag kl. 10. Her bliver vejret analyseret for svæveflyvepiloter, og de praktiske forhold som bane i brug og andre relevante oplysninger bliver givet.

Især skal man ved flyvning fra Arnborg være opmærksom på naboerne, FSN Karup, Billund Lufthavn og drageflyvepladsen ved Fasterholt. Luftrummet omkring er opbygget meget omstændeligt, og et kort over dette kan findes her: Billund Gliding Areas.

Motorflyvning

Motorfly er også velkomne på Arnborg. Her skal der kaldes op på frekvens 122,650 MHz og gives positionsmeldinger og intentioner. Det er muligt at tanke op på Arnborg med AVgas 100LL og MOgas.

 

Svæveflyvecenter ArnborgSvæveflyvecenter Arnborg - her ses opstillingen af fly til Sun-Air Cup 2015. Tv. badesøen. Foto: Filip Bojanowski