Svæveflyvning som sport

Svæveflyvning som sport

Danske svæveflyvere kan deltage i konkurrencer på forskellige niveauer. Der er altid tale om distance-flyvnings konkurrencer i en eller anden form, hvor piloten, der gennemflyver den stillede opgave hurtigst, vinder.

En konkurrence løber over 3-14 dage, hvor den pilot som scorer flest point vinder. Konkurrencen er selvfølgelig helt afhængig af vejret og placeres på de tider af året, hvor sandsynligheden for godt flyvevejr er størst. Der flyves hver dag, hvor konkurrenceledelsen hver morgen udskriver en distance opgave, som er baseret på en nøje vurdering af de meteorologiske forhold.

Den mest udbredte opgavetype er en hastighedsopgave, hvor piloterne skal flyve en fastlagt rute med mere end 2 vendepunkter på ialt 200-500 kms længde hurtigst muligt.

Den mest krævende opgavetype er en hastighedsopgave indenfor et variabelt område (Assigned Area Task - AAT), hvor der udstikkes nogle vendepunkter, og udenom nogle af vendepunkterne tilføjes der en cirkel på 20-50 km, og piloten kan så frit vælge et vendepunkt et sted indenfor cirklen. Opgaven skal flyves på en fastsat tid på fx 3 timer, som piloterne må bruge på opgaven. Kommer piloten hjem før eller efter den angivne tid trækker det ned i pointgivningen. Her indgår både hastigheden, den brugte tid og den tilbagelagte distance i pointberegningen.

Dagsvinderen kan maximalt opnå 1.000 point, som beregnes efter komplicerede formler. Alle piloter medfører en kalibreret og godkendt GPS logger, som fremstiller en fil med flyvningens track. Denne fil danner baggrund for pointberegningen og bliver bagefter flyvningen tilgængelig for interesserede. GPS loggeren lægger filen på et SD memory kort, som efter flyvningen indlæses i konkurrenceledelsens computer, som derefter beregner pointene.

Svæveflyveklasser

Svævefly er inddelt i forskellige klasser:

  • Klubklassen er svævefly af ældre dato med 15 meters spændvidde
  • Standardklassen er de nyeste fly med 15 meters spændvidde uden flaps
  • 15 meter klassen er de nyeste fly med 15 meters spændvidde med flaps
  • 18 meter klassen er de nyeste fly med max. 18 meters spændvidde med og uden flaps
  • Åben klasse er fly med spændvidde på over 18 meter. Her er varitionen i alder stor. Spændvidden kan være op til 30 meter. Alle fly har flaps.
  • Alle fly i klub-, standard-, 15m og 18m klasserne er tildelt et handicap. Der er i de sidste 50 år foregået en stor udvikling af konstruktionerne, hvor de nyeste svævefly har præstationer, som man kun kunne drømme om dengang. Med handicap kan også ældre konstruktioner tage kampen op imod de nyeste.

 

 

 

Svæveflyvepiloterne Lars Jensen og Kristian Andersen fra Aarhus Svæveflyveklub deltog i danmarksmesterskaberne 2016 på Svæveflyvecenter Arnborg. TV2 Østjylland var på besøg og fik en god snak med de to piloter om svæveflyvning som konkurrence.

Danmarksmesterkaberne - DM

DM afvikles over 11 dage i foråret. Der udskrives DM i de fleste klasser, og der flyves altid fra Svæveflyvecenter Arnborg. Der er plads til alle som opfylder deltagerkravene, og det er her eliten kappes om de bedste placeringer. Efter et DM er de bedste piloter fundet, og de indtager derefter pladserne på natonalholdene.

Sun-Air Cup (SAC)

SAC (tidligere Arnborg Open) afvikles som regel i sommerferien og løber over 10 dage. Konkurrencen er målrettet en lidt bredere målgruppe end DM og betragtes generelt som en mere hyggebetonet konkurrence. Der er ved at udvikle sig en tradition for at DM for juniorer afholdes i forbindelse med SAC.

Distrikskonkurrencer - DIKO

DIKO afvikles i de enkelte distrikter: Sjælland, Fyn og Sydjylland, Midtylland og Nordjylland. En afdeling varer en weekend plus evt. én dag, og der afvikles flere afdelinger hen over sæsonen.

Målgruppen for DIKO er de mere urutinerede piloter eller piloter, der ikke kan afse tiden til de store konkurrencer. DIKO afholdes normalt i et samarbejde mellem flere klubber.

Nationalholdene

DSvU sætter sine nationalhold umiddelbart efter DM, og rangering af piloter på holdene bestemmes af deres placeringer ved DM. Andre sportsgrene har landshold, i svæveflyvning kalder vi dem nationalhold. Der er nationalhold for seniorer, kvinder og juniorer.

Internationale konkurrencer

Verdensmesterskab, VM, og Europamesterskab, EM, afvikles for forskellige svæveflyverklasser i forskellige lande. Deltagelse i disse konkurrencer udtages af DSvUs Konkurrenceudvalg blandt nationalholdspiloterne.

Termikligaen

Termikligaen er en konkurrence der løber over hele sæsonen. Der konkurreres individuelt og der konkurreres klubberne imellem. Der arbejdes med divisioner i såvel de individuelle konkurrencer som holdkonkurrencerne. Link.

Andre konkurrencer

Der udskrives også andre konkurrencer såvel internationalt som nationalt. Her er deltagelse åben for alle, som opfylder deltagerkravene. Danske piloter kan deltage i andre landes mesterskaber - og endda vinde.

Fakta: Energikilder

Svæveflyvepiloter bruger tre slags opadgående luftstrømme:

Termik: Solens opvarmning af jorden udløser søjler af opadgående luftstrømme. Kaldes også termikbobler. Termik er den naturkraft som svæveflyvepiloter udnytter ved at cirkle indeni den opadgående luftsøjle.

Skræntvind: Når vinden blæser ind mod en skrænt, klint, bakkekam eller bjergvæg tvinges luften til vejrs, hvor svæveflyvepiloten kan udnytte dette ved at flyve langs med skrænten.

Bølger: I bjergegne kan dette vejrfænomen opstå, som principielt er det samme som skræntvind. Men bølger dannes ved at luftmassen, efter at have været tvunget til vejrs og derefter ned igen af flere bjergkæder, laver en bølgebevægelse, som kan gå meget højt op i atmosfæren. Det er ikke ualmindeligt at bølgen når op i 10 km's højde, som er den højde trafikfly færdes i. Svæveflyvepiloten udnytter bølgen ved at flyve på langs af bølgens forside, hvor det stiger hele tiden.

Bølger kan også i meget sjældne tilfælde opstå over Danmark.