Motorsvæveflyvning

Der findes også deciderede motorsvævefly. Vejret er ikke altid egnet til svæveflyvning, hvilket har ført til opfindelsen af motorsvæveflyet. Motorsvæveflyet, eller som det kaldes: Touring Motor Glider (TMG), ligner et svævefly med lange vinger og er forsynet med en fast motorinstallation i næsen af flyet. TMG'er har plads til to personer og er efterhånden blevet meget udbredte. De fleste svæveflyveklubber har en TMG, så der kan også flyves længere ture på dage, hvor der ikke er termik. Det kan fx være om vinteren (hvor der ikke er termik i Danmark) eller en sommerdag hvor solen skinner fra en skyfri himmel.

En Scheibe SF25C Falke med Rotax 100 hk motor. Et meget udbredt motorsvævefly, som også kan udføre flyslæb. Foto: Ole Steen Hansen

TMG flyvning kan imidlertid nemt tage kampen op med traditionel motorflyvning, hvor en TMG kan have rejsehastigheder på 200 km/t og en rækkevidde på 1.000 km, og timeprisen er meget lavere.

En pilot med S-certifikat kan efter at have opnået en vis rutine i svæveflyvning omskoles til TMG flyvning. Et S-certifikat giver altså direkte adgang til motorsvæveflyvning.

Svævefly med hjælpemotor

Mange moderne svævefly har indbygget en hjælpemotor, der kan bruges, når der ikke er termik. Motoren sidder ofte inde i kroppen bag piloten og kan klappes ud, når der er behov for det. Motoren bruges ofte lige efter spilstarten, hvis der er langt til den nærmeste termikboble, eller når piloten "løber tør" for termik, og derfor må have hjælp til at flyve hen, hvor termikken er eller måske helt flyve hjem.

En Schempp-Hirth Duo Discus XLT med motoren udfældet. Foto: Ole Steen Hansen